Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tækkemandens Moder.
101
børen. Nu havde hun gjerne et Knippe Græs til Koen,
en Sæk Mel fra Møllen eller noget smudsigt Vasketøi paa
Børen, naar hun kom hjem.
Mads var bleven en lang, opløben Karl paa nogle og
tyve Aar, saa lang, at Moderen ikke kunde naa op og
tærske ham i Hovedet, uden at hun maatte staa paa en
Skammel, eller ogsaa hjalp hun sig med et Stykke Brænde,
Kosteskaftet, eller hvad der var for Haanden.
Sidse kaldte ham altid sin stygge Unge, og nogen
Skjønhed var han vist heller ikke. Ialfald gjorde han ikke
det mindste for at se godt ud.
Han var temmelig krum i Ryggen, thi han havde den
Vane at dukke Hovedet ned mellem Skuldrene, hver Gang
Moderen slog ham, tilsyneladende uden anden rimelig Grund
end for at gjøre det bekvemmere for hende at dunke ham.
Det mørke Haar hang tjavset ned i Øinene og skjulte hele
Panden, og Ansigtet var fuldt af Støv og Smuds. Det
smukkeste ved ham var den friske Mund med de hvide
Tænder og de store, forbausede, brune Øine.
Han saa stadig ud, som om han var forundret over,
at han var kommen til Verden, og det havde han ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
