Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Gjennem Lorgnetten. i
Grund til; thi Verden havde ikke stor Glæde af ham, og
han havde ikke stor Glæde af Verden.
Ingen af Pigerne smilede venlig til det lange,
smudsige Fjog, og ingen af Landsbyens Karle brød sig om ham,
thi naar de gik til Dans og Lystighed eller tog sig en Svir
i Kroen, sad han hjemme og lod sig dunke i Hovedet af
Moderen.
Hans eneste Fornøielse Søndag Eftermiddag, naar han
havde vasket sig, var at sidde i rene Skjorteærmer under
de gamle Popler udenfor Kirkegaardsmuren og se ind paa
Gravstederne og alle de smukke Blomster.
Et Par Gange, naar han havde rigtig god Tid om
Formiddagen, havde han sat sine Træsko udenfor og listet
sig paa Hosesokkerne ind i Kirken og staaet nede ved
Døren og hørt Præsten tale saa smukt om Kjærligheden,
den skjønneste af alle Guds Gaver, der lutrer og løfter
selv den ringeste og usleste af alle Dødelige.
Det kunde han nu ikke forstaa, men det er jo heller
ikke godt for en stakkels ustuderet Bonde at forstaa alt,
hvad saadan en lærd Mand siger.
Landsbyen laa som uddød i Solskinnet.
Kun et Par gamle Kjærringer sad og strikkede i sine
Husdøre, og nogle Børn laa og rodede i Sandet. Ellers
var alt stille; thi det var i Høhøstens travleste Tid, og alle
de, der kunde arbeide, var ude paa Marken.
Selv den store lysegule Skolebygning, hvorfra der altid
pleiede at lyde summende Stemmer, laa indhyllet i Taushed,
thi Børnene havde Ferie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
