Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tækkemandens Moder.
107
«Pas du dig selv,» sagde Sidse. «Det er vel din
Skyld altsammen. Han har vel siddet og fjaset med dig,
saa han dumpede ned.»
Stine hang slagen med Hovedet: paa en Maade var
det jo hendes Skyld. Hun skulde ikke have rakt Bollen
op til ham; men hun gjorde det jo i den bedste Mening,
sagde hun.
«Det tænkte jeg nok,» sagde Sidse. «Men lad os nu
lægge ham paa Trillebøren, saa skal jeg se at faa ham hjem.»
De løftede ham op, og Sidse trillede væk, hjulpen af
Dovenlars; men Mads led skrækkelig ved Turen. Det
saarede Ben hang udenfor Børen.
Stine saa det og ilede efter dem.
«Lad mig hjælpe til,» sagde hun, idet hun gik ved
Siden og støttede det brækkede Ben.
«Tak, vi klarer os nok.»
«Det er jo min Skyld hele Ulykken,» sagde Stine
sagtmodig, «saa det er min Pligt at hjælpe.»
Sidse svarede intet, men lod hende følge med.
Mads laa halvt bevidstløs af Smerte. Nu og da
aabnede han de forbausede brune Øine og saa sig om med et
forundret Blik.
Han vidste ikke rigtig, hvorledes alt dette var gaaet
til. Han kjørte jo hjem i Trillebøren som den Gang, han
var en liden Dreng, og Moder havde vist dunket ham
slemt i Hovedet. Han følte det endnu; det var saa tungt,
saa tungt.
Da de havde faaet ham ind i Huset, gik Stine, og
Sidse bragte ham til Sengs ved Hjælp af Dovenlars, som
siden blev sendt efter Doktoren, der indfandt sig om
Eftermiddagen og fik Benet forbundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
