Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Gjennem Lorgnetten. i
Den næste Morgen skulde Sidse ud at vaske, Mads
havde havt stærk Saarfeber om Natten. Nu laa han i
en Døs.
Sidse satte en Bolle Melk og en Kop Vand paa en
Træstol ved hans Hovedgjærde og gik sin Vei efter at
have laaset Døren af og lagt Nøglen i det aabne Vindu
ved Sengen.
Ud paa Formiddagen kom Stine og ståk Hovedet ind
gjennem Vinduet. Hun havde seet Sidse gaa sin Vei.
«Hvorledes har De det, Mads?»
«Tak, nu er det lidt bedre. Vil De ikke komme
indenfor? Nøglen ligger i Vinduet.»
Nu stod hun derinde og saa sig om. Igaar havde
hun saa hurtig skyndt sig bort.
Der var ikke saa overvættes renlig. Sidse vaskede
øiensynlig mere hos Fremmede end hos sig selv. Gulvet
var temmelig smudsigt, og de smaa Vinduesruder heller
ikke saa klare. Møblementet bestod af to Stole, et
Klaffebord og en rødmalet Dragkiste. Mads laa i Slagbænken
henne i Hjørnet. Døren til Sideværelset stod aaaben, og
man saa derinde Sidses gamle Omhængsseng med
blaa-tærnet Bomuldstøi.
Stine bragte en Kande Havresuppe med. Den var
tillavet med Hindbærsaft og var saa varm, nærende og
læskende. Saa lagde hun Hovedpuden til Rette og gik ud
i Kjøkkenet og kom tilbage med en Klud, dyppet i koldt
Vand. Hun tørrede Sveden og Smudset af hans Ansigt og
Hænder og strøg Haaret fra hans høie Pande.
Mads laa stille og taus og lod sig behandle som et
Barn. Kun hans store brune Øine talte. De var et
forbauset Udraabstegn ved al denne Godhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
