Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Gjennem Lorgnetten. i
Selv Hovedet bar han nu frit og løftet. Det kom
formodentlig af, at det var saa længe siden, han havde
dukket det ned for at blive dunket.
Kapellanens unge Kone kom netop ud af
Kirkegaardsporten med sin lille Pige ved Haanden. Hun var Datter
af den gamle Præst og havde været inde og pyntet sin
Moders Grav.
«Goddag, Mads Tækkemand,» sagde hun venlig. «Naa,
hvorledes gaar det med Helbreden?»
«Tak, nu er jeg snart saa rask, at jeg kan begynde at
arbeide igjen.»
«Det var jo godt.»
Den lille Pige løb hen og ståk ham en stor Rose i
Haanden, skjulte sig derpaa bag Moderens Kjole og bed
forlegen i sine Hattebaand.
Fruen gik videre med en venlig Hilsen, og Mads blev
siddende med Blomsten i Haanden. Det var første Gang,
han havde holdt saadan en fin Blomst i sin Haand. Hvor
den var smuk, og hvor deilig den duftede! Det var for
Resten mærkelig, hvor meget smukt der var i Verden, og
hvor mange venlige Mennesker man kunde finde, naar man
først en Gang var saa heldig — at brække Benet. Selv
hans Moder havde været langt mildere nu. Hun havde
ikke dunket ham i Hovedet i de sidste sex Uger.
Mads sad fordybet i disse Betragtninger med Øinene
fæstede paa Rosen, da der lød lette Trin ved hans Side.
Stine stod der.
«Goddag, Mads.»
«Goddag, Stine.»
Han var ligesaa rød i Hovedet som Blomsten, han
holdt i Haanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
