Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tækkemandens Moder. 117
«Hvor De ser rask ud!»
«Ja, jeg har det ogsaa rigtig godt.»
Hun tog Plads ved hans Side. Han
rakte hende Blomsten.
«Værsaagod. Den fik jeg af den
lille Præstefrøken.»
«Tak, skal jeg have den smukke
Rose?» sagde hun og fæstede den koket
paa sit svulmende Bryst.
«Der er intet for smukt og for godt
til Dem, Stine, for der er ingen i hele
Sognet, nei, ingen i hele Verden, som er
saa smuk og god som De i mine Øine.» - ’
«Lad være at gjøre mig flau, Mads.»
Han hørte ikke paa hende, men fortsatte:
«Hvad skulde der være blevet af mig, hvis ikke De
havde været? Jeg havde faaet Lov at ligge og dø der
ganske alene, uden at et Menneske, ikke en Gang min
egen Moder, havde bekymret sig det mindste om det; men
De kom og trøstede og hjalp mig og var saa god mod
mig stakkels stygge, dumme Fjog.»
«De er hverken styg eller dum, Mads.»
«Jo, det har jeg hørt fra jeg ikke var større end
som saa.»
«De, De er tvertimod smuk — ialfald i mine Øine.»
De forbausede brune, Øine saa dobbelt forbausede ud.
«Stine, De gjør vel ikke Nar af mig, for det har De
Synd af?»
«Nei, Mads, det gjør jeg ikke.»
«Skulde — skulde De virkelig kunne holde lidt
af mig?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
