Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53 Gjennem Lorgnetten. i
«Jeg har længe holdt meget af dig, Mads.»
Hendes Haand laa i hans.
Det svimlede for ham. Skulde det virkelig være
mulig? Denne smukke Pige, den stolteste i hele
Landsbyen, var hans. Nei, det maatte være en smuk Drøm —
saadan som han havde dem, da han laa syg. Han vilde
dog først prøve, om det kunde gaa an at faa et Kys, for
saa var det jo sandt.
Han saa sig om. Der var ikke et Menneske i
Nærheden.
Jo, det var sandt! Han fik ikke blot et — han fik
mange Kys.
«Jeg undres, hvad min Moder vil sige,» sagde han, da
de havde siddet en Stund. «Hun bliver nok vred og
dunker mig i Hovedet.»
«Men det skal du ikke finde dig i.»
«Aa, det gjør ikke ondt, og saa maa hun gjerne gjøre
det, naar det kan more hende.»
Fra den Dag af var Mads som et nyt Menneske. Han
begyndte snart paany at arbeide og arbeidede med Lyst
og Kraft; men han leverede ikke som før Moderen alle
sine Penge. Hun skjældte ham ud og dunkede ham i
Hovedet; men det hjalp ikke. Hun fik dem ikke alligevel.
Vinteren gik.
Folk i Landsbyen ymtede saa smaat om, at Mads og
Stine var forlovede; men ingen turde spørge Sidse derom,
og hun talte aldrig et Ord derom til nogen.
Tidlig paa Foraaret rev Mads det gamle Halmtag ned
og lagde et nyt. Huset blev klinet og hvidtet, og Haven
ryddet. Han fyldte Jord i Bedene, plantede Frugttræer og
Humleranker og vild Vin langs Husvæggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
