- Project Runeberg -  Gjennem Lorgnetten : Skitser / Anden samling. (Andet oplag) /
120

(1882-1884) [MARC] Author: Lars Dilling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53

Gjennem Lorgnetten. i

sine tykke Hornbriller, den sorte Hue og det kortærmede,
mørkeblaa Liv, der viste hendes tynde, brune Arme.

I den sidste Tid var hun for svag til at gaa omkring
i Husene og vaske. Naar hun nu gik ud med
Trillebøren, laa der hverken Melsække eller Græs til Koen i
den, men noget langt kostbarere. Det var den lille Sidse,
Tækkemandens Barn.

Da den lille Pige for et Aars Tid siden kom til
Verden, rød og arrig, var hun sikkert lige saa styg, som
den stakkels Mads havde været i samme unge Alder; men
hun blev af Bedstemoderen dog anseet som den
personificerede Deilighed.

Det lod næsten til, at Sidse havde lagt al den Ømhed
til Side, som hun havde nægtet Sønnen, for at bortødsle
den paa hans Barn; thi lige fra det Øieblik, den lille
Pige blev født, bemægtigede Bedstemoderen sig hende med
næsten grisk Kjærlighed.

Idag havde hun som sædvanlig trillet hende hen under
de gamle Popler ved Kirkegaardsmuren og siddet ved
Siden af med sit Strikketøi; men saa var der paa en Gang
kommet saadan en Svimmelhed over hende. Det var med
Nød og neppe, at hun formaaede at skyde Trillebøren over
Veien, og Stine maatte bære Barnet ind.

Mads sad netop i sin venlige Stue og nød sin Kaffe,
da Stine viste sig i Døren med den Lille paa Armen.
Han var bleven mere fyldig, og det mørke, krusede Skjæg
naaede ham langt ned paa Brystet, ellers var han temmelig
uforandret, og hans forbausede brune Øine hvilede nu
straalende paa de Indtrædende, som om han var forundret
over, at det virkelig var ham, som havde en saa smuk
Kone og saadant et deiligt Barn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:01:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lorgnett/2/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free