Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Gjennem Lorgnetten. i
Stille og lydige rakte de sin Haand til Godnat og
begravede tilsidst sine røde Barnelæber i Faderens stride
mørke Skjæg.
Da Belskov en Stund efter reiste sig for tage Afsked,
hviskede Kapteinen:
«Du maa se dem, naar de sover.»
Han trak ham sagte med ind i Barnekammeret. Der
laa de i sine smaa Senge, friske og røde som
Rosenknopper efter Regn med et lykkeligt Smil om den halvaabne
Barnemund.
Belskov stod stille og tankefuld og betragtede de Smaa.
Fruen var ogsaa kommen tilstede. Hun støttede sit lille
blege Hoved til sin Mands brede Bryst og saa ham
kjærlig i Øinene.
«Ikke sandt,» sagde Kapteinen og slog Armen om sin
Kones Liv, «det kan give en Sømand Mod og Kraft i
Kampen med Elementerne, at han ved, han har en saadan
fredelig Nødhavn at ty til som min lille Rede her.»
«Jeg vilde ønske, jeg var kommen saa vel i Havn,»
sagde Belskov med et let Suk. «Jeg tumles om i
Selskabs-verdenen, du paa Søen. Det ene Liv er ligesaa stormende
og farefuldt som det andet.»
«Ja, du har Ret, Gut, se bare at komme i Havn.»
sj:
‡ ‡
Belskov stod inde paa sit Værelse og famlede efter
Tændstikkerne, som naturligvis ikke var at finde. Han
opnaaede kun at vælte et Glas paa Bordet, men snublede
heldigvis paa Gulvet i noget, som ved nøiere Undersøgelse
viste sig at være en Fyrstikæske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
