Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Havn. 13 7
Han fik tændt en stor, kostbar Lampe paa Divanbordet
og blev staaende og saa sig omkring.
Værelset var elegant monteret; thi han havde selv
udstyret det; men der var koldt, bitterlig koldt, og
skrækkelig uryddigt.
Fruen, han boede hos, spiste i
Familie hver Helligdag, og da havde
Pigen Udgangslov fra om Morgenen
for at spare Maden.
Han havde havt Visitter om
Formiddagen, Ungkarle som han
selv. Mellem de Fløiels Albummer
og Fotografierne paa Bordet stod
der halvtømte Sherryglas, overfyldte
Askebægere og tomme Seltersflasker,
Brysselergulvtæppet var bestrøet med
Proppe og afbrændte Svovelstikker,
og paa Sofaens Brokadebetræk var
der kastet Cigarstumper.
En kold Vind slog ham imøde.
Han gik hen og lukkede Vinduet.
Han havde sat det op om
Formiddagen for at lufte Tobaksrøgen og
Vindunsterne ud, og saa var det naturligvis bleven staaende
— som alt andet.
Han børstede Sofaen af med Haanden.
«Nede hos Freybert laa der strøet Smaabørn omkring
overalt, og saadanne Stumper er dog langt hyggeligere at
have liggende paa sin Sofa end Cigarstumper. Det var
Skade, at ikke Løitnant Petersen hørte den Witz, den var
ikke ilde.»
Dilling. V. ! 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
