Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53 Gjennem Lorgnetten. i
Opvartningsjomfruerne fra Malmø stod i en Bunke i
Sideværelset og spiste til Aftens. I Sverige gaar man
tilbords og staar tilbords; men man sidder aldrig tilbords.
Karin sad alene i Restaurationen. Nei, ikke alene. I
Sofahjørnet sad Sergeanten, Klas Arvidsson. Han havde
ikke faaet nogen Indkvartering og skulde sove paa Sofaen
i Salen, naar Officererne var gaaede.
Der i Sofahjørnet havde han siddet hele Aftenen med
sine milde Øine fæstede paa Karin. Hun følte sig saa
underlig tilmode. Hun kom stadig til at tænke paa sin
første og eneste Kjærlighed, Doktor Blomgren. Øinene var
de samme, aldeles de samme, forresten lignede de ikke
hinanden det mindste.
Sergeant Klas Arvidsson var en høi, velbygget Mand
med mørkt Haar og Moustacher og et smukt Ansigt.
Endnu smukkere vilde han have været, dersom ikke Panden
og Kinderne havde været overstænkede med røde Pletter.
Det var rimeligvis Veiret, som havde gjort det.
Gumman Bommander traadte ind.
«Sergeanten saa nok gjerne, at Officererne gik,» sagde
hun, «saa De kunde komme til Ro.»
«Ja,» sagde han, «jeg befinder mig ikke vel. Jeg sov
saa daarlig inat. Jeg laa i en af Sygevognene og frøs
hele Tiden; men mit Hoved brændte. Det brænder endnu.
Jeg er vist temmelig rød.»
«Saa er Karin ikke for rød,» sagde Gumman. «Du er
bleg som selve Døden. Maanen skinner saa vakkert, gaa
ned i Haven og træk lidt frisk Luft.»
«Om Frøkenen tillader,» sagde Klas, «vil jeg gjerne
gjøre Dem Selskab. Maaske bliver jeg lidt lettere i
Hovedet. Ja, Fruen tør nok betro hende til mig?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
