Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph. 15 5
«For Karin er jeg ikke bange,» sagde Gumman, «hun
har altid passet sig selv, og det bør enhver ung Pige gjøre.
Andre kan ikke passe hende.»
Sergeanten reiste sig og spændte Sabelgehænget om
sig. Karin kastede et Tørklæde over Hovedet.
«Om en halv Times Tid skal vi nok have Salen i
Orden,» sagde Gumman. «Officererne er allerede begyndt
at bryde op.»
De gik udenfor.
«Skal vi ned i Haven?» spurgte Klas.
«Nei,» sagde Karin, «det er saa mørkt og fugtigt under
Træerne. Lad os gaa ned til Søen. Der er der saa smukt
og maanelyst.»
Da de dreiede om Hjørnet, stod Joseph i Skyggen af
Ladebygningen.
Hans Ansigt fortrak sig, da han saa Karin gaa med
Sergeanten.
Han kastede Trætøflerne af sig og vilde liste sig efter
dem, men var bange for at blive opdaget i Maaneskinnet.
Saa lagde han sig ned og krøb, som naar han var
drukken, paa alle Fire ned til Søen, hvor han skjulte sig
mellem Sivene.
V.
Landskabet var som tegnet med Sortkridt. Maanen
stod høit paa Himlen og speilede sig i den lille blanke Sø.
De satte sig paa en gammel væltet Baad nede ved
Bredden.
Karin var saa underlig tilmode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
