Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjennem Sandet : Idyl fra Skaane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Husene var venlige og lysmalede, med
hvide Gardiner i Vinduerne og blomstrende
Potteplanter. Overalt baade paa Gaderneog
paa Torvet< var der plantet Træer, nogle
smaa, vantrevne Stakler; men det var jo saa
rimeligt. Guderne maa vide, hvorledes de
knnde vokse der midt i Sandet!
Ikke et Menneske, ikke et Barn — af
dem pleier der aldrig at være nogen Mangel
paa — var at se paa Gaderne. Kun en
Mængde Gjæs vraltede om i Sandet og snad
rede om sine Familieaffærer.
Da de var kommen et lidet Stykke paa
Vei, standsede Lotten og rynkede sin Stump
næse i komisk Fortvivlelse.
»Jeg kan ikke gaa længere. Mine Sko
er aldeles ful de af Sand. Det er jo som at
gaa i et Hav. Vi kan ligesaa godt lægge os
ned og svømme hen til Kirken.«
Hun reddede sig op paa en Gadedørstrappe
og stod og rystede sine Skjorter som en vaad
Høne.
»Kom skal jeg tømme Skoene,< sagde han.
Hvad kan det nytte? De bliver jofulde
igjen med det samme.«
»Aa, vi skal nok finde paa et Raad. Hid
med Poten.«
Hun stod paa et Ben og strakte leende
det andet frem. Han trak Skoen af, hældte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
