Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjennem Sandet : Idyl fra Skaane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Sandet ud og børstede de blåa Silkestrømper
med Hænderne, medens han laa paa Knæ ved
Foden af Trappen.
Da Operationen var over, stak hun sin
lille Stumpnæae frem og spurgte:
»Og saa?«
»Saa fager jeg Frøkenen paa Armen og
bærer Dem hen til Kirken.«
»Kan det gaa an?
"Vi faar prøve.«
Han bøiede sig ned, og inden hun ret
vidste, hvorledes det gik til, sad hun paa
hans kraftige Arm med sin Arm slynget om
lians Hals. og afsted gik det gjennem Sand
havet.
»Gud. dette skulde vi gjore paa Østergade,
saa skulde De se 0p10b...
Her var der ikke nogen Fare i saa Hen
seende. Et Par Sømandskoner stak rigtignok
Hovedet frem mellem Blomsterpotterne og
saa lidt forbauset efter dem; men ellers var
Byen som uddød.
Er jeg ikke tung?’
Han loftede Ansigtet mod hende og viste
smilende sine hvide Tænder:
Jeg skulde gjærne bære Dem til Malmø.*
Hun bøiede Hovedet lidt tilbage og be
tragtede hans kraftige, solbrændte Nakke,
Han var ved Gud sed, var han !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
