Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junker Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hænderne i Reb paa Ryggen og Kneble i Munden,
vil jeg ikke gentage for mig selv, langt mindre for
andre. Bedre om han havde slaaet mig i Hovedet
med en Plejl, saa jeg aldrig havde hørt Mennesker
tale mere.
Jeg blev ført til København. Det var Ellen ogsaa
blevet, men jeg fik hende ikke at se. Selv sad jeg
i et Taarn paa Slotsholmen. Maaned efter Maaned
blev jeg siddende i Taarnet. Hvad de beskyldte mig
for, kan jeg ikke mere huske; det grufulde Ord er
forsvundet af min Hukommelse, og ved den blotte
Bevægelse for at lede efter det krymper Hjertet sig
sammen. En Morgen, da jeg var sprungen op af
min Søvn, vækket af en lang og skarp, dirrende
Klang af Metal, kom Slotsfogden ind og bød mig
min Søsters Hilsen; Jomfru Ellen var død en
velbyrdig Død hastig og hæderlig for Mestermandens
Sværd, men mig havde Rigens Raad og frelse Mænd
for min store Ungdoms Skyld benaadet med evig
Landflygtighed. Derpaa svarede jeg de Ord, for
hvilke jeg atter fik Kneblen lagt i Munden, men ved
Aftentid blev jeg bragt om Bord i en
Rostokkerskude. Der laa jeg lænket under Dækket i
Øse-hullet, vædet af Bundvandet, der skyllede hen over
mig, naar Skibet slingrede, og i Mørket foran mig
stod Ellen, høj og bleg med et Baand af røde Perler
om Halsen, men skønnere at se til, end jeg nogen
Sinde havde kendt hende. „Find Englebanneret,*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
