Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junker Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagde hun og smilede. Saa gjorde hun Korstegn
over mig og forsvandt. Men jeg tørstede af Feber,
og mine Hænder var bundne. Der er et Sted, der
hedder Stolpemiinde; der satte de mig ud og løste
mine Baand, og af Sorg og Udmattelse sov jeg længe
i Sandet mellem Klitgræsset.
Jeg mindes ikke alt, hvad der hændte mig paa
min lange Vandring; jeg mindes kun, at nu og da
Kvinderne gav mig Mad og Drikke; derfor under jeg
alle Kvinder vel, at de ikke foragter den, der lider ilde.
Selv havde de ikke meget at give af; det var
Krigstid og onde Aar. Saa kom jeg tilsidst til Staden
Leit-meritz i Bøhmerland; der blev jeg hvervet, og
saa-som jeg nemmede Krigshaandværket vel, gjorde Grev
Tserklaes Tilly mig til Ritmester. Folkene under mig
var daarlige Karle, Røverpak og Drukkenbolte til
Hobe, men slaas kunde de dog, naar de havde en
til at gaa foran. Og Kejserhæren rykkede frem mod
Nord. Hertugen af Weimar blev slaaet, og vi
belejrede Nienburg. Derfra blev vi fordrevne af de
Danske, men kort efter overrumplede vi Greven af
Mansfeld og ødelagde hele hans Hær. De Danske
maatte vige; mange af dem var der nok ikke, des
flere Tyskere stod der bag ved dem og lod dem tage
Stødet af for sig. Der løber en Aa vest om
Harz-bjergene, den hedder Zell. Paa det Sted, hvor Vejen
fra Goslar naar Aaen ovenfor Landsbyen Lutter am
Baramberg, mødte vi de Danske igen. De vilde over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
