Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junker Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aaen, men vor Bred var den højeste, og jeg skulde
anderledes have hilst paa mine Landsmænd, om ikke
Halvdelen af mine Musketerer havde været saa drukne,
at de styrtede over hinanden ved at løbe ned ad
Skraaningen. Saa blev hver paa sin Side og holdt
det gaaende med lige Kræfter, til Grev Hoyas faldt
Landsmændene derovre i Ryggen. Nu vilde de
sachsiske Tropper flygte, men mellem en Snes danske
Ryttere sprængte paa en hvid Hest en høj Mand
frem med Kniplingskrave over den gule Skindvams
og Haaret hængende ned i en Pisk ved den ene
Kind. Han stoppede Sachserne med Slag og Eder,
og nu gik det hedt til under Hjertebanneret med de
blaa Leoparder paa Guldgrund. Fred med ham, den
høje Mand under Kongebanneret! Lad ham slaa
Hoyas, om han kan; mod ham fører jeg ikke mine
Folk i Marken, Han er selv under Tvang og har
liden Magt; ikke han har fældet Dødsdommen over
Ellen. Mine Fæller og Frænder tog hendes Liv, og
selv er jeg udlagt af dem alle!
Derovre rykker Malte Sehested frem med Ejler
Vind og Klaus Rønnow. Jeg skyder paa Sehested,
Hesten falder under ham. „Det er Hans Lange,"
raaber Ejler Vind, „salig Krestens Søn fra
Bram-minge, som bærer Vaaben paa de Danske “ — „Slaa
ham ned som en Hund," svarer Malte og truer:
„Ræk mig Haanden, Fættersøn, og lad mig lette dig
over Vandet!" — „Tøv en Kende, Æreskænder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
