Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved strandkaneten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligheds Skyld skrevet „Sta- Maria". Hun knæler og
rækker med begge Arme Bønskriftsbaandet højt til
Vejrs mellem Skyer op mod en himmelfarende
Skikkelse, der vifter med Korsfanen, og paa hvis Hoved
en hvidskægget Mand øverst oppe sætter en Due,
som han holder fast ved Vingespidserne.
Ja, ja da. Lad Fremstillingen af den hellige
Trefoldighed være nok saa barnligt stillet sammen;
derfor er den lige godt ment, og for Vorherre er maaske
Meningen det bedste. Udførelsen vidner ikke om
nogen særlig god Kunstperiode; at dømme efter
Kompositionen maa Billedet henføres til omtrent Aar 1400
eller lidt senere. Og saaledes passer det netop. Nu
forstaar jeg Tanken i Kalkmaleriet. Den hellige
Jomfru frembærer de Flensborger Mænds Raab om Hjælp
i Farens Time. Hun bærer den Bøn med de
Hænder milde, som bar vor Frelser, da han var lille.
Og Bønnen blev hørt.
Det var i Vaaren 1427. Valdemar Atterdags
Barnebarn, Ingeborgsønnen, Kong Erik Vratoslavitsh af
Pomorje, kaldet Pomerinke, havde nu for fjerde Gang
prøvet paa at forjage Holstergreveme fra Gottorp
Slot. Stakkels Erik af Pommeren! Ond var han
ikke og heller næppe helt dum eller fejg, men
uberegnelig paa vendisk Vis, alt, hvad man vil, kun
ikke dansk. Af Skjoldungeblodet fik han næppe en
Draabe i Arv, og ilde havde Riget og
Kjøbmanna-hafn været farne, om ikke det samme Forsyn, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>