Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved strandkaneten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nægtede Manden selv Fasthed, havde givet ham en
lille, spinkel Hustru, fastere trods al sin Lidelse end
tusende jernklædte Mænd. Havde Dronning Filippa
været med ved Gottorp, var Erik maaske ikke løbet
sin Vej for Hamborgerne og for sine egne Frænder,
de vendiske Stæder. Nu løb han med Skam uden
Sværdslag. Nørrejylland blev plyndret helt op til
Skanderborg; kun Danskerne syd for Kongeaaen
holdt ud. Endog der ikke var Haab om Hjælp, holdt
de Stand endda, og — Vorherre velsigne deres støtte
Sind — i Steden for at græde lo de oven i Købet.
Fra Bymuren drillede de flensborgske Svende
Holstenerne, blandt andet for deres slæbende Gang, og
bad dem lette Skankerne lidt, om de vilde med til
en Springedans paa St. Jørgen. Saa svarede Johan
Kletzke dem paa Plattysk og løb Storm. Men det
Løb overlevede han ikke. Ogsaa Grev Henrik —
han var Fjende, men han var en Helt — satte sit
unge ridderlige Liv til hin Torsdag Morgen tidligt,
Kristi Himmelfartsdag. Sejren blev stor for de
Flensborger Mænd; den skaffede lidt Pusterum ogsaa til
Aabenraa og til andre, som havde værget sig. For
den tunge Sten, der ved den hellige Jomfrus Forbøn
var væltet dem fra Skuldrene, takkede de ved ude
i Angel, i Vendernes og Holstergrevens Hovedkvarter
at bygge Trefoldigheden en Kirke i Steden for det
omstyrtede Asbjørnskors.
Jeg sætter mig ganske ene i Aftenskumringen nede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
