Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
meise. Nu tumlede vi os ude paa det aabne
Marmorahav.
Klokken var bleven elleve; Stewarten havde
slukket Lamperne i Salonen og at sidde og
skrive ved det lille Bord inde i sin egen Kahyt
lod sig ikke vel gjøre; dertil rullede og huggede
Skibet for stærkt. Rørt Vand i videre
Betydning havde vi egentlig ikke, men kun den hule
Dønning uden Skumtoppe, der paa
Sortehavs-farernes Sprog kaldes død Søgang, og som
paa Dansk er ilde bekjendt under Navnet
Hakkevand.
Maanen var kommen op, men stod bag
den tætte Dise kun som en formløs Plet uden
at gjøre Natten klarere. Det var hverken rigtig
lyst, eller rigtig mørkt; gjennem Luften og hen
over det urolige, olieglindsende Vand flød et
mælkehvidt Skjær, i hvis ubestemte Taageflimren
Hav og Himmel paa kort Afstand løb sammen.
Tredie Officer, Stepan Ilitsch, har Vagt.
Jeg gaaer op til ham paa Kommandobroen.
Stepan Ilitsch er min gode Ven og
Bekjendt; vi have faret adskillige Gange sammen,
og ved Lejlighed, naar der var Raad dertil,
ogsaa knækket Halsen paa en Flaske
Champagne. Det er en ung Mand paa under tredive
Aar, høj, kjærnefast og smidig som Lillerusserne
pleje at være det, stærk som en Bjørn og
letbevægelig som et Barn, lidt doven — det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
