Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Tyve Aar! «Tout le monde est exalté ä
vingt ans» hørte vi engang en Kritiker sige;
han talte om Romantik.
Natten er faldet paa. Vi fortsætte vor
Vej mellem Øerne, men Haandtaget af
Regulatoren paa Kommandobroen staaer paa «halv
Kraft». Det gjælder om at være forsigtig,
Fyrtaarnene ere ikke talrige i dette Farvand,
og Natten er mørk. Tilhøjre for os kommer
en lille Klippe tilsyne. Blege Straaler af den
begyndende Maane bryde sig med Sølvblink i
Skummet af Brændingen omkring den; ellers
ligger den i Skumring. Det er Patmos, Apostelen
Johannes’ Forvisningssted. Længere fremme
ligge Smaaøerne Lero og Kalimo; den ene af
dem antager i Mørket Omrids af en Kurv med
Blomster og Frugter. Skjøndt det er blevet
sent, vente vi dog paa Dækket for at faae et
Glimt af Kos, Lægen Hippokrates’ Hjemland,
at se. Men Øen med sit i Oldtiden saa
berømte Tempel for Asklepios skjuler sig i
Natte-taagen som en graalig Masse, og Maanen er
gaaet ned.
Næste Formiddag passerede vi paa lang
Afstand det rige Rhodos, og nu forestaaer der
os næsten to Døgns Fart i aaben Sø uden
andet omkring os end Himmel og Hav. Før
vi naae Afrikas Kyst ved Alexandria, se vi ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>