Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Land igjen. Det skulde da være, at Kretas
Bjerge henimod Aften viste sig i det Fjerne.
At man ude paa Dybet, hvor ingen Kyst
mere er isigte og heller ikke bliver synlig for
det første, føler sig fri for alt dagligdags
Smaat-teri og saa at sige bliver aandeligt vadsket ren,
er muligvis en Følge af en i og for sig
fordømmelig romantisk Sentimentalitet, der ikke
destomindre turde være nok saa behagelig som
en dygtig realistisk Søsyge. Udebliver denne,
da indfinder der sig en glubende Appetit, som
bringer Ørerne til at spidse sig efter Kokken,
der ringer sammen til Maaltiderne.
Forplejningen ombord er udmærket god og saa rigelig,
at det egentlig bliver en Skam endnu at bestille
sig en lille Omgang Skinke med Røræg og en
extra Halvflaske Vin mellem Frokost og
Middag. Æsthetisk er det ikke, men denne
Ulvehunger, denne Evne til paa Søen med een
Haand at kunne løfte samme Vægt, som paa
Landjorden fordrer Anvendelse af begge Armes
samlede Kræfter, er og bliver alligevel en af
Rejselivets allerbedste Sider. Til Gjengjæld
vegeterer Aanden indtil Dovneri. Der er
ingensomhelst Lyst til at sætte Pen til Papiret, om
saa blot for at skrive et Brev; at aabne en
Bog falder ogsaa for besværligt; det højeste.
Tanken driver det til, er at gribe de Digte,
som paa forskjellige Sprog, baarne af Hukommel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
