Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9°
friske op og vi have taget Sejlene til Hjælp.
Som vi nu gaae, maa vi snart være paa Højde
med Damaskus. Den sidste røde Rand af
Solskiven er forsvundet i Bølgerne, og Skumring
falder ud over det vide, vuggende Vand. Vi
vedblive at flyve fremad for Medvind gjennem
Sydens lune, dunkle, stjernerige Nat, hvis rige
Dug falder tæt som Regn over Skibets Dæk
og Vanter. Næste Morgen er Vinden endnu
frisket op; vi have sat alle Sejl til, og
Kaptajnen erklærer, at, holder det Vejr ud, saa
komme vi til Alexandria endnu iaften istedetfor
næste Morgen tidlig; kun maa vi ønske at naae
Maalet, inden det mørknes, thi efter Solnedgang
slipper Ingen ind i Havnen, og i saa Tilfælde
komme vi til at søge ud i rum Sø igjen saa
langt som muligt bort fra Kysten, hvis
Naboskab her, især ved Nattetid, er alt andet end
tillokkende. Men det har ingen Nød, vi naae
det nok, Maskinen arbejder af alle Kræfter.
Ved Middagsbordet drikker hele Selskabet en
Skaal for den gode Medvind, der næsten
begynder at blive altfor god; blot den ikke
springer om.
Men det gjorde den ikke. Fortælleren,
som ublidt var bleven vækket af sin
Middagslur ved at trille fra Bænken ned paa Dækket,
erfarede af en smaaleende Matros, som var
ifærd med at tage Solsejlet ind, at nu var der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
