Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
sen, et efter et svæve den forbi, medens Øjet
adspredt følger Flyvefiskenes Flugt, naar de i
Hundredevis skræmmes op af Skibets Stavn,
stryge nogle Favne hen langs Overfladen,
glimrende i Solen som det reneste Sølv, og atter
styrte sig i Bølgerne. Men endnu meget
fornøjeligere ere de muntre Delfiner. Ved at
betragte dem kommer man til at forstaae Oldtidens
Forkjærlighed for disse smukke Dyr og
Mytherne om det Venskab, der knytter dem til
Mennesket. De ere ikke blevne bange for
noget, de komme af sig selv og omringe Skibet
i Flokke paa et halvthundrede Stykker, men
aabenbart aldeles uden egoistiske Bevæggrunde,
thi Føden, man kaster til dem, tage de ikke,
ja synes ikke engang at lægge Mærke til det
Stykke Brød, der falder ned i Vandet lige foran
dem De ere blot nysgjerrige. Et Slag med
Halefinnen bringer dem i et Hop et Par Alen
op over Vandet; saa dumpe de ned igjen paa
Næsen og pile hen langs Overfladen, smutte
ind under Skibet, dukke op igjen og vende en
Kolbøtte et godt Stykke foran det, rimeligvis
i den Formening, at Fartøjet er en stor, sort,
klodset Kammerat, hvem det kunde være
morsomt at udæske til et Væddeløb. Men derpaa
indlade vi os dog ikke, skjøndt ogsaa vi skyde
en ganske antagelig Fart af elleve til tolv Knob
i Timen, især efter at Vinden er begyndt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
