- Project Runeberg -  En Maaned i Orienten. Flygtige Skizzer /
223

(1887) [MARC] Author: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

223

med den omtalte Amerikaner Mr. H., som vi
havde truffet paa Vejen fra Jerusalem til Jaffa,
hvor han forgjæves søgte at gjøre sig
forstaaelig for de Indfødte ved at tale et Fingersprog
til dem med en drabelig udtryksfuld Mimik.
Senere fulgte han os trofast, næsten altfor
trofast, paa vor Afstikker til Ægypten og derfra
over Marseille tilbage til Europa. Uplettet
hæderlig og ordholdende til Pedanteri kunde
han dog i den stærke Varme sommetider blive
lidt trættende ved sine ægte amerikanske
Manerer og ved sit ideligt gjentagne «How do
you cail it?» Vi følges ned ad Gaden. Der
kommer en sortsmudset, barbenet Nubier forbi,
gnavende paa et Stykke Melon og med en
lang blaa Kvast dinglende ned over Nakken.
Vor Amerikaner staaer stille og betragter ham
opmærksomt fra Hoved til Fod. «Bakschisch»
siger den Sorte øjeblikkeligt og bliver nu en
Tidlang ved at følge efter os med fremrakt
Haand. En engelsk Soldat rider paa et Æsel
hen ad Boulevarden. Bagefter ham løber en
Dreng og prikker med en Kjæp Æslet under
Halen, saa det slaaer ud med Bagbenene og
springer til Siden; men Englænderen sidder
strunk og stiv i stramme, sorte Benklæder og
rød Uniform med en hjelmformet Korkhat paa
Hovedet og et Udtryk i Ansigtet, som om han
for længe siden havde opgivet Haabet om i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:06:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ltorienten/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free