Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVI i n d l e d n i n g .
thcræ: ’han giordæ huer sin kioitæl aff dot fææ theræ skyn’.
Ejeformen theres findes også, men ikke at tale om, at
den også horer til de meget gamle, så forekommer den
her ikke tiere end at den kan anses for fremmed, da tlieræ
er den langt overvejende. Et andet Punkt som fortjener
Opmærksomhed er, ikke blot den hyppige, næsten regelrette
Brug af betinget Datid, men også Brugen af betinget Nutid i
Ordstillinger som : om han noghær æffnæ hauæ 35,4; stynga>
(man) eth lyws i thet wanth, tha tendes thet 51,Ä 1 ; Böj-
ninger og Ordföjninger som; ’wors herræ pinæ \ ’thæn timæ
daus’; ’at wordhæ til alz ikkaP 21,5 ’tiundæ mannæ’ (Ef. Fl.
uaf Mændene’) ere Oldsager, som det 15f l e xirhundrede ikke
vedkjender sig. Med Hensyn til Ordforrådet må jeg henvise
til Optegnelsen bag i Bogen, der bedst vil fremhæve den i
så lille en Bog ikke ringe Del af gamle Ord og Talemåder.
Jeg skal kun tillade mig at udpege et enkelt Ord, det er:
4begynnæ>. Det forekommer fire Gange i Bogen, men vel at
mærke ikke i den nu idetmindste over 400 År gængse, men
i den ældgamle Betydning: at kundgjöre, åbenbare 13,1 4 , 1 5
166 , medens derimod vort nuværende begynde stadig
hedder byrjæ, burdce osv. Skönt der ikke kan sluttes noget
bestemt af Orddannelsen med Forstavelsen be, da denne
ikke er de nordiske Sprog ganske fremmed, og altså tidlig
kan have udviklet sig, så er det dog en Kjendsgjerning at
hyppig bliver den forst efter 1400; og det kan dcifor
bemærkes at af Ord med be foran forekomme kun de
tre: begynnæ, befalæ og behennælig, der alle tre ligefrem
er flyttet ind fra Tysken, og modbevise altsa intet, om
så man vilde regne Bogen, hvori de forekom, fra Knuds
Lavards eller selv Uffe Vermundsons Tid, thi sålænge
disse Ord har været til i Tysken, er der Mulighed for,
at de som Lånegods kan træffes i Dansk. Anderledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
