Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i n d l e d n i n g . XXV
Udeladelse af Kjendeordet, især det ubestemte: gut ær selleff
alsomheuestæ got; æn hans hustruæ heth ada oc annæn
sællæ; thet dyur kan enghæ fangæ, vthen reen jomfruæ
oc sker vthen smjtthæ; ær paradys stort jordmon. Men af
mere Betydning bliver dog Forholdsformerne, og der er det
værdt at mærke, at vel danner Bogen enkelte nyere Ejeformer
på a, men dog kun af dem som alt i det 14d e Århundrede ikke
horte til Sjældenhederne, således af Hunkonsord i Ejeform:
modær-y, en Form som netop findes meget tidlig, fordi den så
let dannes i Analogi med: foders. Dernæst i den bestemte
I’onn, hvor ^-Endelsen af let forklarlige Grunde tidligst
findes i Hunköns-Ejeformen: solænf, siælæn.y, værælzen,?,
(werdend), iordænjr, men jeg tror neppe fler end disse,
og en Gang henne#; i Regelen: hans pynælsr? timæ, thin
hustru*? ord oc hennrp rest; og del samme gjælder om de
Ilanköns- og Intetkönsord der efter den ældste bekjendte
Bojningsmåde ikke have # i Ef. Et.; én Gang kun har
Afskriveren indsat sit: wor herren; men i Regelen og stadig
ellers: wors herræ døth; menneskæ legomæ osv. Ligeledes
forekommer der, såvidt jeg har set, i Flertallet kun ét
Navneord på s i Ejeformen, det er mcens (Mænds), der også er
af dem som findes næsten sålangt op som man har dansk
Skrift, og dog er selv denne Form her i Bogen ikke ene-
herskende, thi fire Gange forekommer mannæ eller manne,
og det sidste navnlig i en Forhindelse, der hvis jeg ikke
fejler, ikke er uden Betydning her, thi det vilde vel neppe,
uden ydre Anledning, faldet nogen Skriver i Pennen i det
15l , e Århundrede, og en Del længer tilbage, at sige: ’^Vforban-
næthæ manne (S. 62). Forfatteren hører til den Tid, der
savnede en tydelig Endelse i Ef. Ft., han har været for ung til
at bruge den gamle Endelse, og for gammel til at bruge den
ny, og må derfor, når han vil gjöre sig tydelig, indskyde et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
