Lucifer : Arbetarekalender/Ljusbringaren / 1902 / 2:5 (1891) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 2 - Lidt om Island. Af Finnur Jonsson

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

LIDT OM ISLAND. AF o o o o o o o o o o o o o o o FINNUR JONSSON. o o o o o o

Der kunde skrives meget om Island; på nogle få sider kan
kun nogle hovedpunkter fremhaeves. Og det ligger da
naer at dvaele ved hvad man kunde kalde Islands historiske
mission.

Der var omkring år 900 flere sammenstodende årsager til, at den
herrelöse 0 der hojt oppe i nordhavet blev befolket. Frihedslysten
var en hovedårsag. Da Harald hårfagre med uimodståelig kraft
underkastede sig Norge, var der navnlig på vestlandet et stort antal
hovdinger, der ikke vilde finde sig i Haralds »voldsherredomme, og
den traeldom, han lagde på alle», som det hedder i de gamle sagaer,
og så vandrede de ud, for at opsoge et nyt hjem. Hvilken kraft må
disse maend ikke have vaeret i besiddelse af, som således uden
be-taenkning forlod den gamle hjemlige arne, forlod land og venner,
slaegt og alt hvad det menneskelige hjaerte ellers kan haenge ved.
Mange fortrin må den 0, de sogte hen til, have vaeret i besiddelse
af. Forst og fremmest det, at her kunde de leve frit, uden tvang,
uden vilkårligt tvangsherredomme.

Her fandt de tillige — fra landets og naturens side — alle
betingelser for at kunne leve frit og, ved hjaelp af det store antal ufri,
at udnytte alle disse betingelser, kort sagt at leve som frie og fribårne
hovdinger. Folelsen af deres nationale samhorighed og den
samfunds-sans, de var besjaelede af, bevirkede, at de, så snart bebyggelsen var
fuldstaendig, sluttede sig sammen og dannede en fristat med en efter
dåtidens synspunkter monstergyldig lov, hvis praktiske sans og
ud-praegede retfaerdighed mod alle ikke noksom kan roses.

Helt isolere sig kunde Islaenderne ikke. Dertil var de altfor
staerkt knyttede til deres oprindelige moderland; lysten til rejser og
aeventyr lå dem desuden som deres stammefraender i blodet. Folgen
var, at de i hobetal rejste udenlands, samlede nye erfaringer og
ind-tryk; i de allerfleste tilfaelde vendte de tilbage til Island og her måtte
de så forfaelle hvad de havde oplevet, hvad de havde set og hort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>