Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 2 - Lidt om Island. Af Finnur Jonsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deres tilh0rerkreds var taknemlig. De, som ikke havde lejlighed til at
rejse — og det var naturligvis de fleste —> lyttede til med aldrig
svigtende opmaerksomhed. Det fortalte braendte sig ind i deres
hukommelse.
Den isländske befolkning var i begyndeisen ikke just
fred-elskende og sagtmodig. Det overmål af kraft og livslyst, den besad,
fik sit aflob i stridigheder og indbyrdes ufred i anledning af — hvad
som helst. Et fornaermeligt ord besvarades med et hug af oksen.
Dette hug affodte så atter retsstrid og blodsudgydelser. En urolig
og uretfaerdig nabo gjorde graenserne mellem naboejendomme flydende;
et sådant overgreb og indgreb i ens rettigheder kunde ikke tåles.
Folgerne blev de selvsamme. I et lille sumfund måtte disse
begiven-heder blive betragtede som saerdeles betydningsfuldt. Skont i og
for sig måske ikke så alment interessante udviklede de — i
förbindelse med hele den ovrige livsforelse — en hårdfor befolkning,
skabte det store antal af maerkelige personligheder, udpraegede
karakteren både maend og kvinder, som dem, vi laeser om i de isländske
slaegtsagaer. Det er disses tale- og iaenkemåde, deres hele åndelige
tilstand, der i så hoj grad interesserer os og som i så hoj grad
vaekker vor udelte beundring.
Det forste århundrede af Islands historie er den indre ufreds,
det bevaegede livs, de staerke maends og kvinders tidsrum; dette
tidsrum skabte historie. Herpå fulgte et andet tidsrum omtrent af samme
udstraekning, men modsat hint, for så vidt som det var overvejende
fredeligt; lidenskaberne havde raset, nu faldt de til ro for det meste.
Nu glaedede man sig over at sysle med sine faedres bedrifter ved at
mindes dem, fortaelle og genfortaelle dem til slaegt og venner. Delte
tidsrum skabte den mundtlige tradition. Det aflostes af et Iangt
tidsrum igen, i hvilket man faestede på skind — kalveskind og fåreskind,
tidens papir —, hvad man havde fortalt om forfaedrene og deres
bedrifter; det er det tidsrum, der skabte den skrevne saga. Der var
enkelte maend, besjaelede af interesse for fortidens begivenheder, og
maend, der efterhånden havde samlet den historiske tradition, disse
skrev enten selv eller var de virkelige sagaforfatteres hjemmelsmaend.
Denne tradition angik ikke Island alene, men omfattede hele Norden.
Der skreves sagaer forst og fremmest om Norge, så om Danmark,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
