Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kort Tillæg og Drøftelse af følgende Spørgsmaal - Capitel I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
antydet, at de lutherske Theologer aldeles ikke have
afslaaet Freds-Underhandlingerne, men tvertimod ønsket
af Hjertet, at vi kunde forene os uden at krænke Sand-
heden. Luther selv var beredt til at kjøbe denne
Enighed med sit Blod og sin Død, og de, som fulgte
hans Lære, have ogsaa fulgt ham i denne hans gud-
frygtige Iver, og ere endnu villige til at tilsætte Alt,
hvad der er dem kjært og hvad de kan raade over,
for at opnaa Kirke-Fred. Man gjør vore Theologer
stor Uret, naar man vil gjøre dem mistænkt for at have
mere Lyst til Trætte og Kiv, end til sand evan elisk
Enighed. De have jo i offentlige Skrifter saa a vor-
ligen forsikret det Modsatte, at man vel endelig engang
maa tro om dem, at deres Kjærlighed til Enighed er
oprigtiz og hjertelig. For kun at nævne lidt om
denne ag vil vi omtale, at i Aaret 1548, da Kong
Henrik af Navarra søgte at bringe en Forening istand
mellem de Reformerte i Frankrig og de Augsburgske
Troes-Beslægtede i Tyskland, have vi fra vor Side ikke
undladt at undersøge Sagen, og da vi fandt, at de
Reformerte ikke vilde give efter i noget Troes-Punkt,
maatte man af Hjertet beklage, at de selv i Virkelig-
heden hindrede den Enighed, som de søgte ved Ord.
Da senere i Aaret 1586 Hertug Fredrik af Wiirtemberg
i samme Hensigt anordnede Samtalen i Mompelgart,
saa man jo tydeligt, at de lutherske Prindser saavel
som deres Geistlige søgte alle retmæssige Veie til Enig-
hed.» Jkke saa meget senere, i Aaret 1631, indlod de
sachfiske Theologer i Leip ig sig atter i en Samtale med-
de Reformerte og gav o entlig tilkjende, hvorledes de
af Hjertet ønskede, at der maatte findes et retmæssigt
Middel til et heldbringende Forlig, og at de endog
med sit ·Blod vilde kjøbe en hellig Religionsfred,
naar det ikke var til Skade for den guddommelige Sand-
hed. Jeg tror ikke, at de Reforferte tvivle paa, at dette
Ønske og dette Tilbud kom fra Hjertet, da de selv
anfører vore Theologers Ord saa nøiagtig Den
samme ·Villie og Tilbøielighed har ogsaa det høi-
cervcerdigtz theologiske Fakultet i Wittenberg ladet
spore, hvis Ord i Fortalen til den grundige Bevis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
