Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kort Tillæg og Drøftelse af følgende Spørgsmaal - Capitel I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
førelse lyder saaledes: »Hvad kunde vel være mere magt-
paaliggende for os end at medvirke af alle Kræfter til,
at vi kunde blive forenede i Aandens Samfund. Ja,
der vil ikke være En blandt os, som ikke lig Luther
vilde kjøbe en saadan Enighed med sit Blod og sin
Død.« Og for ikke at glemme vort theologiske Fakultet
i Kjøbenhavn, har det ikke paa den Tid, da der ogsaa i
Danmark arbeidedes for Kirkefred, tydelig nok lagt for
Dagen sin Attraa efter Enighed, skjønt det af Hjertet
beklagede, at der mellem begge de stridende Partier var
en grundvæsentlig (fundamental) Uenighed? Og endnu
til denne Tid kan jeg som det ubetydeligste Medlem af
samme Fakultet for Guds Aasyn dristig bevidne, at vi
ikke alene fukke over denne usalige Adskillelse, men heller
ikke vilde anse vort Blod at være for dyrebart til at
kjøbe en Kirkefred paa en heldbringende og Gud vel-
behagelig Vis.
11.
-Da nu Lysten til at blive enig er saa stor paa
begge Sider, saa kan det vel sætte En i Forundring,
vad Grunden kan være til, at et saa heldbringende
orsæt endnu ikke er bragt til Udførelse, og at alt
indtil nu bestaar kun i Ord og Ønske. Hvem er nu
Skyld i alt dette, vi eller de Reformerte? De Herrer
Reformerte beklage sig rigtignok meget over os, at vi
ikke vil give efter iNoget, og de forlange ogsaa umulige
Ting af os, nemlig at vi, uanseet at der findes Funda-
— mental-Stridigheder imellem os; alligevel skal antage dem
som Brødre i Christo; medens vi dog først maatte søge at-
blive enige om Troens Grundvold, da det aandelige-
Broderskab ikke kan beftaa uden samme. Men for at
komme til Enighed angaaende Troens Grundvold, maa
man vide, hvilke de Vildfarelser ere, som omftode Troens-
Grundvold og derfor maa ryddes af Veien som en
Hindring for den saameget ønskede Kirkefredz ved at
undersøge dette, finde vi, at vi fra vor Side ikke have
Noget at rydde af Veien, fordi vi efter de mest lærde-
Reformertes oprigtige Bekjendelse ikke fare »vild»i det
Grundvæsentlige og derfor vel kan blive salige i vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
