Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
•»
spise paa verandaen. Det blir bare vi fire, for Thomas
er ude iaften. — Uni, du er nok saa snil, du
hjælper mig!»
Tante Bendikte ordnet de mange smaa asjetter
med opskaaret om temaskinen og osteklokken.
«Vil du sætte dig her, Hilda — saa, er du snil
— her er lidt trangt om plads ja — Birgit og Uni,
dere tar den lange krakken og sætter dere i døren,
dere er saa tynde —.»
Der var knap plads, det var ganske sandt. Tanten,
fru Iversen og tebordet fyldte hele verandaen.
Aftensbordet hos tante Bendikte var altid en lang
forretning- Uni sad paa krakken og faldt sammen i
ryggen — i en behagelig, drømmende stemning.
Byens stemmer naadde hende som en fjern melodi
under den tørre, beroligende passiar og latter, der
dæmpet lød over fra de andre altaner. Etsted spillet
et piano, og saa var det suset af Akerselven, der
nynnet sterkere og svagere, som lufttrækket steg og
faldt — og duren af en trik, der gnistret sin vei
opover Grunerløkken i den tiltagende skumring. Him
len blegnet uden at blive mørk, men blomsterne i
balkonernes kasser tegnet sig efterhvert mod luften
som farveløse silhouetter, mer og mer skarpt. Og
pludselig var der en stjerne, der blinket svagt og fjernt.
Hun hørte som i søvne tante Bendiktes fedladne,
sørgelige stemme. Hun fortalte, vist for tiende gang,
om sin søn styrmandens dødsleie.
«Men saa fortalte jeg ’n om far da, aassen han
døde saa lys og saa inderlig frimodig i troen paa den
herre Jesus. Men saa sa ’n, ja det var far det, mor,
sa ’n, men jeg, ja du ved ikke for en synder jeg er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
