Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Den lille fru Iversen begyndte at gaa indover —
med en af de høie, unge piger under hver arm.
«Naar saa din papa kom paa besøg da, Bildit
— saa gik vi lange turer omkring paa veiene her —
papa var vakker og kjæk dengangen, kan du tro,
Bildit — ja Gud, saa vakker han var!»
Hun trykket pludselig begge pigernes arme md
til sig:
«Aa, det er en lykkelig alder, smaapiger, saan
som dere nu — hele livet, hele den velsignede ung
dommen foran dere!»
Tanten bodde oppe bag Sankthanshaugen i en
ny gade, der var bare huse paa den ene siden.
«Tante Bendikte bor deilig og landlig, dere!
Tænk for en udsigt!»
Fru Iversen maatte stanse i porten og samle
kræfter til at gaa op af trappen.
Byens udkant. — Nye gader løb ud over de
grønne bakker, nye kvartaler stod midt ude i engene
omkring gamle proprietærgaarde med vidtløftige udhus
bygninger og frodige haver. En smal stribe af by
trak sig opefter langs elven, helt op under Grefsen
aasens stenknuder, hvis granskog stod skarpt og grissent
mod østhimmelens nøgterne klarhed, og mod Ekeberg
aasens lange bølgelinje, der var sløret af byens dis. Og
bagom Grunerløkkens triste, graa kasernekvartaler Østre
Akers lange, grønne sletter, med røde gaarde og
haver, tætte som lunde, badet i aftenens guldgule
solskin.
«Naa har vi dere der,» sagde tante Bendikte.
«Ved du hvad, Hilda, jeg tænker paa, om vi skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
