Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Uni kastet sig demonstrativt i en lænestol. Tante
Bendikte vugget md og tændte hængelampen. Saa
rettet hun paa lysedugen og lettet lidt f>aa puder og
antimakassar rundt om paa de røde ripsstoler.
«Nei nu var vi jo paa konserten paa Sankthans
haugen igaar — og saa ved dere, hvad jeg har tænkt
paa? — At vi skulde ta ud paa Ladegaardsøen imorgen
eftermiddag og drikke kaffe paa Hengsengen — ja,
hvad siger du, Hilda?»
«Aa, det kunde bli fortryllende, Uni og Birgit,
kunde det ikke — ?»
«Saa tog vi brød med os da — blev til aftens
kanske ogsåa —.»
«Tænk akkurat som i gamle dage — akkurat
som landturene vore — kan du huske den kurven
til mor, tante, med det broderte baandet rundt?»
Birgit bar ud tebordet og lukket verandadørene.
Saa tændte hun pianolysene.
Tanterne satte sig tilrette i sofaen.
«Naa, hm? — Gjør vor lille kunstnerinde sig
kostbar? — Ja, vi venter spændt, barn!»
«Jeg kan ingenting.»
«Det maa jeg virkelig sige! Stakkars din mor,
her gik hun og spenderte timer paa dig i dyre domme,
istedetfor at la dig lære noget nyttigt — og saa kan
du ingenting, siger du —.»
«Jeg kan ingenting udenad.»
«Aa du da,» sagde Birgit, — «du kan en masse!
Hun er saa flink, saa. Du kan den nocturnen af
Chopin, ved du —.»
Det skalv lidt i Unis mundviger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
