Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
«Den — den skjønner dere jo ikke et klunk af!»
Saa slængte hun sig paa pianokrakken og druknet
tanternes udraab i Myosostisvalsen.
Uni kom nedover Karljohan formiddagen efter.
Hun skulde paa torvet efter en krans til sine for
ældres grav.
Hun gik paa fortauget ved Studenterlunden og
suget md duften af lindetrærne. Aaa lindeblomsterne,
og saa gaden sollys og forladt — nogen gamle folk
paa bænkene og nogen fattigbarn inde paa pladsen
omkring Wergeland —.
Akkurat som i gamle dage, naar man var indom
i ferien. — Men hun nu og ferie! Idioti! Idioti, at
hun havde glædet sig til denne turen! Idioti, for
hende at glæde sig til noget. — Ikke et menneske i
byen, hun kjendte. — Gudskelov endda, siden det
viste sig, at hun var fordømt til at trække om med
familien bestandig — paa museer! med Birgit, der var
henrykt for alting, og tante Bendikte, der krammet
ud sin viden for slegtningerne fra landet, saa det hørtes
femogtredive meter omkring, og stakkars lille tante
Hilda, der maset dødstræt efter og ikke vilde gi sig.
«Uni Hirsch! Nei du gode verden! Er du i byen!»
«Dagmar Schjøttlevig!»
«Du da!» Dagmar ståk armen md under Unis
og snudde hende helt rundt.
«Du ved det altsaa ikke!»
«—«— du har mistet din mor, jo,» sagde Uni ien
deltagende og dæmpet tone. «Jeg saa det i Aften
posten.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
