Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
var ikke for nydelig. len pludselig medlidenhed,
hvori der var lidt foragt, tog hun sig af Birgit, flettet
et hvidt baand md i hendes tykke, korte, skiddengule
flette og fandt et hvidt slips og belte til hendes blaa
matrosdragt.
«Nu er du jo rigtig pen jo.»
Birgit var straalende.
Og Uni vilde ikke være trist. Nei, nei — hun
saa i speilet igjen og slog armene sammen bag
nakken.
«Aajajajajaja — livet er fan steike mig ikke saa
værst, det —.»
«Men Uni, er du gal du,» sagde Birgit forfærdet.
Kaffedrikningen tog en uendelig tid, syntes Uni.
Hun selv havde ikke lyst paa noget — de forklemte
wienerbrødene og kagerne saa just ikke indbydende ud.
Men de andre var henrykte. Det lille røde hus
med de hvide vinduesrammer mellem granerne, og
det blaa glimt af vand mellem trærne — tante Hilda
kunde ikke tænke sig noget saa idyllisk. — Hun vilde
endelig gaa rundt og se sig om.
Uni tog hendes arm. Det var tungsind, og det
var forventning og den fredelige, solfyldte sommerdag
i granskogen, der pludselig gjorde hende øm overfor
den lille tanten med de store øine i det gulgraa
ansigt. Fru Iversen rugget omkring, liden og uforme
lig — hun gik daarligt; hun havde faaet et under
livstilfælde nu, ovenpaa de ti smaa Iversener.
«Ja ved dere, mens dere hviler dere, gaar Bir
git og jeg og bader,» sagde Uni, da tanterne var
fortøiet med haandarbeiderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
