Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
«Uf nei da Uni,» det var tante Bendikte natur
ligvis — «bliv nu hos os andre da. Der er altid saa
meget tøv med dig.»
«Jeg trænger virkelig saa til det saa, — i denne
forfærdelige varmen.»
«Du kan jo bade hver evige dag hjemme i Stor
sand. Desuden, man skal ikke bade førend tre timer
efter man har spist .»
Uni sad som paa naaler. Klokken seks, havde
hun sagt til Sixten, og den var over allerede, men
hun vilde ikke gi sig — undte simpelthen ikke tante
Bendikte det. Tanten kom med hundrede grunde imod.
Det var tante Hilda, der tilsidst fik den anden
til at gi efter.
Uni løb næsten. Aa den Birgit — hun vilde
gaa langsomt, var henrykt over skogstien — engang
stanset hun vedgud for at plukke jordbær!
«Gud, kan du ikke plukke jordbær nok i Stor
sand kanske —.»
Birgit styrtet efter hende med jordbærflæk midt
paa maven og paa slipset. Klokken var over halv syv.
Foran sjøbadet spaserte Sixten hvidklædt, og han
og Uni var overmaade forbausede over dette uventede
møde:
«Min kusine frøken Iversen —.»
— Som de gik der, Uni og den nydelige, fine
herren, og snakket om gamle minder og fælles venner
— om en masse mennesker, der alle lod til at være
rige og fine og morsomme og leve i bare fest og
moro bestandig — i en jargon, hun ikke forstod det
gran af — begreb Birgit pludselig, at Uni var en
voksen, fin dame, som hørte til her i dette storartede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
