Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
damerne, og det var jo saa morsomt at se frøken
Hirsch igjen —.
Uni gik bare og ønsket, han vilde sige farvel.
Men han gik mellem begge tanterne og konverserte.
— Uni blev rent rasende, for hvert ord, tante Ben
dikte sagde — og uf, saa tuslete de saa ud.
Han fulgte helt frem til Hengsengen. Paa bordet
stod spaankurven med det broderte baand og melke
flasken og pakkerne med smørbrød i de fedtede
papirer.
«Ja, jeg ved ikke,» sagde tante Bendikte. <Hvis
herr Thorne vil gjøre os den fornøielse saa — bli
her og spise aftens med os — i al tarvelighed —.’»
Sixten kunde desværre ikke. Han tog afsked
med en masse af sine elegante buk, snille smil og «paa
gjensyn» —.
Saa spiste de andre. Uni sad og saa paa anret
ningen og fik næsten kvalme. For skams skyld spiste
hun et stykke — det var noget fæl pølse paa, der
lugtet løg —.
Birgit var ogsaa noksaa stille og svarte forholdsvis
lidet paa tanternes krydsforhør.
Birgit løb md paa pigekammeret, straks de
kom hjem. I mørket begyndte hun at rede op Unis
feltseng — hun vilde saa gjerne lægge sin deltagelse
for dagen.
Saa kom Uni. Hun begyndte ganske taus at klæ
af sig. Birgit mere forstod end saa, at hun graat.
Til hun med et slængte sig ned over sin seng.
Hulkende, rasende, fortvilet, knugende sit unge legeme
ned i puderne, skreg hun —. Hun reiste sig halvt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
