Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
— fanget i et glimt billedet af det lille, fattige pige
kammer med julekortene paa væggen, kommoden og
vaskestellet paa taburetten — og hun hulket igjen,
voldsommere og voldsommere, sit unge hjertes for
tvilelse over fattigdom og tranghed og ingen, ingen
glæde —.
Birgit saa næsten andægtig til. Og rent uvil
kaarlig, høitidelig, hvisket hun:
«Aa Uni, Uni — elsker du ham!»
Uni reiste sig paa knæ — og skreg:
«Aa din idiotiske unge!»
Saa faldt hun rent sammen af graat.
II
Uni gik langsomt opover Homansbyen, stanset og
saa i hverandet vindu. Han havde saa godt af at
vente, han ogsaa, engang — og hun blev staaende
udenfor en broderiforretning — stod og trippet, for
hun frøs saa paa fødderne altid i denne barfrosten.
Fra et speil inde i vinduet saa hun sit eget ansigt
— det var vel bare gaslyset, der gjorde det saa gult.
Aa huttetu saa koldt. Hun ståk hænderne i
jakkelommerne og løb næsten.
— Fabriken var mørk og stille. Bare et eneste
blus tændt oppe i anden etage.
Uni for opover trapperne og aabnet døren til
ingeniørkontoret uden at banke:
«Evening, sir!»
Manden henne under det eneste blus snudde
sig halvt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
