Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
«Du maa gjøre, som du har lyst til —. Endda
jeg vilde synes, det var fælt at undvære dig —.»
«Ja —,» sagde Kristian trist. «Men —.»
Isflakene gnusslet og gnusslet i våndet med en
liden valen lyd. Han gik og ledte ængstelig efter
ordene. Hvorfor skulde det ogsaa altid være saa
vanskeligt at snakke sammen — saasnart de skulde
tale om fremtiden, om forholdet sig imellem, saa gik
de og famlet slig —.
«Du mener, at vi gaar og slider formeget paa
hinanden paa denne maaden,» sagde Uni pludselig
sagte.
Kristian nikket svagt.
«Jeg vilde saa nødig, du skulde tro slig, som du
sagde netop, Uni. — At jeg ikke mener noget med
det, naar jeg siger, jeg vil ikke hindre dig i det, du
har lyst til. Jeg mener det Uni, — ved Gud. Jeg
vilde allerhelst, du skulde ikke merke det engang,
naar jeg har noget imod det. Du maa tro det, Uni.
Og det har ikke saa meget paa sig, som du vist
tænker. Det er bare det — jeg er gammeldags, jeg
har ligesom engang gjort mig et billede af, hvad jeg
tænker ved et hjem. ¦— Ja nu har du seet far —.
Men jeg vil ikke forsøge at spærre dig inde i
forhold, som ikke passer for dig. Aldrig —.
Og dersom jeg reiste fra byen for en stund, saa
tror jeg, det vilde gaa lettere for os begge. Du
kunde arbeide med dit ifred. For du har ret i det
— vi slider svært paa hinanden nu —.»
Uni smilte fattigt.
«Vi er altsaa enige — engang.
Aa Kristian —. Jeg vilde det saa gjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
