Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
snakket om en post ved et anlæg oppe i Namdalen,
som Kristian burde søge. Flødningsinspektøren kjendte
folkene godt, havde selv havt med opmaalingen og
udbygningen af elven og mente, Kristian skulde have
gode chancer. Saa havde Uni fortalt ham dette om
sine teaterplaner en dag, de var alene. Men hun
ønsket sletikke, at Kristian skulde gjennemskuet dette.
«Det kom slig, skal jeg si dig,» begyndte hun
pludselig, «din far snakket om, at det kunde jo vare
længe, før vi to kunde gifte os. Saa sagde jeg det
— at hvis jeg kunde faa engagement, saa var det jo
altid en hjælp —.»
«Du ved jo godt, Uni — selv om du skulde faa
et engagement, saa vilde jeg aldrig ta det med i
betragtning. For det første saa vilde du nu vel
neppe tjene mere end vi kom til at bruge mere, naar
du skulde ha dit udenfor —. For det andet saa vil
ikke jeg gifte mig, uden jeg kan forsørge dig, saa du
ikke behøver at ha noget selv. Da kan du selvfølge
lig gjøre, hvad du har lyst til —.»
«Lyst til —. Altid saa siger du, jeg kan gjøre,
hvad jeg har lyst til. Naar det kommer til stykket,
saa vil du nok, jeg skal gjøre det, som du har lyst til.»
«Nei, jeg vil ikke, Uni. Du kan ikke si, jeg
nogensinde har gjort noget for at hindre dig heller.
— Jeg skal ikke søge noget paa landet — bare af
den grund, at jeg ved, du ikke vilde trives der.»
Uni bøiet hodet. Hun gik og sparket en isbete
foran sig.
«Ikke for det,» sagde Kristian, «— for en tid
vilde det ikke være dumt. Saa kunde jeg ha bedre
udsigter herinde efterpaa.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
