Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
«At jeg beundrer dig saa intenst?»
— De drev nedover mod Karljohan. En vakker,
solblank februardag med mindelse om vaar i luften.
Uni kom fort i humør igjen ude paa gaden.
Hun gik og hilste forbindtlig glad paa folk.
«Stakkars fru Keyser. Gud, hvor hun har tabt
sig. Tænk, hun er ikke stort ældre end jeg. Du
kan tro, hun har været pen engang.»
«Hvor vil du, vi skal gaa hen?» sagde Kristian.
«Hvor du vil.»
Han havde ringt op og bedt hende spise middag
med sig. Hun vilde egentlig helst gaaet paa Grand,
men Kristian ligte sig ikke der. Saa blev det Teater
kaféen.
«Stakkars Sixten», sagde Uni ved kaffen. «Jeg
fulgte ham ombord, jeg, igaaraftes. Det er forfær
delig synd paa gutten. Jeg tror nu, det er det, han
er altfor snil, som hele ulykken kom af. Gud ved,
hvordan det vil gaa med ham derover. Gid nu din
bror kan hjælpe ham ivei.»
Sixten Thorne skulde expederes til Amerika.
Der havde været nogen leie pengehistorier med ham.
Uni havde skrevet til Lars Hjelde og bedt ham ta
sig af ham. De havde opfrisket bekjendtskabet om
høsten, han og Uni, og været stadig sammen den
vinter.
«Si mig, Kristian — naar du nu havde hørt
disse rygterne — allerede før jul — at du aldrig
sagde noget til mig?»
Kristian saa tankefuld paa sine negle:
«Synes du det?» Jeg pleier da ikke at fortælle
rygter om dine venner.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
