Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
«Neida, gudbevars, du er altid saa nobel saan.»
Kristian blev skarp i stemmen:
«Hvorfor skal du ta aking slig idag?
— Det var det, jeg vilde fortalt dig — jeg har
faaet paalæg — til 2600 —.»
«Er du ikke glad for det da?» sagde Uni spagt.
«Jeg var det ialfald —,» svarte Kristian lavt.
Uni trykket hans haand og løftet likørglasset :
«Skaal, Kristian!»
«Skaal!
Det er jo ikke meget,» sagde Kristian lidt efter.
«Om det er nok, faar saa du afgjøre.»
«Fy» — Uni hvisket og tog hans haand i sin.
Kristian bøiet sig ned under bordet, som om han
tog op noget, og kysset den.
«Jeg er saa forfærdelig glad, Kristian. Skal vi
skrive opover til din far iaften — sammen?»
«Du er saa sød. —
Der er noget, jeg gjerne vilde snakke med dig
om,» sagde han om en stund.
«—«— Jeg har aldrig spurgt dig om det før. Er
du fornøiet med dit arbeide — glad i det der nede
paa Cityteatret?»
Uni trak rent uvilkaarlig sin haand til sig.
«Du har været noksaa mismodig undertiden; det
ved jeg. Men naar du skulde se det alt under et —.
Jeg vilde aldrig be et menneske gi op et kjært
arbeide .»
«Du ved, hvad min kunst er for mig.»
«Ja. Jeg ved, hvad det har været for dig. Hvor
oprigtig du har villet din kunst. Nu har du spillet to
sæsoner derborte. Er din kunst endda det første for dig?
6 — Undset: Den lykkelige alder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
