Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
i verden — nei ti nu stille, nu kommer vi til vitsen.
Jo, jeg var enig naturligvis, og saa sagde tante: jaja
Uni, det er kanske ikke det værste, som kunde hænde
dig — der kan godt bli et udmerket menneske af
dig nu, naar du faar noget alvorligt at tænke paa —
det er det, du aldrig har havt før, sagde tante
Bendikte —.»
Kristian kastet sig ned ved siden af hendes stol :
«Uni, Uni —.»
Hun sad og rystet af lattergraat.
Uni laa ganske passiv og lod pleiersken stelle
— knappe igjen natkjolen hendes og lægge barnet i
vuggen.
«Fruen skulde se at faa sove lidt — nu skal
jeg rulle ned —.»
«Aa nei ikke rul ned da — jeg kan godt sove
alligevel —.»
Uni laa og saa mod vinduet. Solstriben trak
sig mere og mere bort, men baggaarden laa med
guldlys over sig, det tinte fra tågene, saa muren var
sortflammet af rindende vand — det dryppet og
stænket og rislet af tagrenderne. Det blæste ude,
saa draaberne fløi paa skråa forbi vinduet — Uni
tænkte længselsfuldt paa, hvor lunken og vaarlig den
vind maatte være —.
Hun havde blomster staaende ved sengen —
tuster af bittesmaa, næsten farveløse blaaveis med
megen mose rundt, og en vase med etpar brandrøde
tulipaner og tre strittende pinseliljer mellem hvid
grønt, stuedrevet lindeløv. Birgit havde bragt det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
