Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lykkelige alder - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
«Naa — jeg lider nu ingen nød da.»
Uni 10. Hun ståk haanden ind under hans
mansjet og kloret ham lidt:
«Uf Kristian — du kunde gjerne være saa galant
og sige, at her var frygtelig — og du fik ingen mad
og gik med huller paa strømperne —.»
Kristian 10.
«Giv mig lillemor da, Kristian.»
«Hun skulde vel ha flasken sin nu, forresten.»
Kristian tog tullen med barnet. Han haandterte
den helt rutineret allerede.
«Du Uni — fru Clausen du ved, hun havde
hellerikke nok til sin lille gut, og den fik Mellins
food ved siden af; den trives saa kolossalt, siger
Clausen.»
Uni tog om barnets ørsmaa hænder, de ståk
blaarøde og rynkede ud af altfor vide ærmer. Det
var et ynkeligt lidet og magert barn, skrukket i
huden overalt; aarerne laa som et violet net alle
vegne under, og hænderne var ganske smale.
«Du Kristian — jeg ligger og tænker paa mama
— hvor forfærdelig glad hun maatte være i mig.»
Kristian bøiet sig ned over sin hustru og sit
barn, samlende dem begge i et kjærtegn.
«Jeg tænker paa, hvor forfærdelig glad jeg er i
dere begge!»
«Hvis nogen kom og sa til mig, Kristian — at
jeg maatte lide det om igjen, altsammen, ellers kunde
jeg ikke faa beholde hende — ved Gud, du, jeg vilde
det — jeg vilde ikke grue engang —.»
«Derfor kan jeg vel faa lov at laane hende
lidt, vel?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
