Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
alene inde hos ham, havde kommet sent hjem med
ham — ja, det var jo det første, Alf havde seet til
hende. Det var ikke Dyrssens skyld — han kunde
ikke sende hende bort som en smaapige. Hun havde
været saa naiv — saa naiv, at det havde moret hende
at forarge de andre damerne i pensjonatet — dem,
hun foragtet hjertelig for deres evige mandfolkevrøvl :
hun gav pokker i hvad de tænkte om hende.
«Jamen Alf — ingen mennesker kjender mig —.»
«Aa jo da. Den høie, vakre damen, som altra
er sammen med arkitekt Dyrssen. Ham kjender alle
mennesker. Og dig lægger man sandelig merke til,
naar man ser dig.»
«Jaja Alf. Kanske du har ret. Jeg skjønner det
nok. Men jeg vil saa nødig, du skal snakke saan om
Dyrssen. — Han har kjendt min far og —.»
«Aa, var han en ven af din far?»
Edele veg unna :
«Han var jo meget yngre. Men —.»
Saa sad hun med ond samvittighed. Det var
ikke rigtig sandt. Hendes far havde bare været
Dyrssens lærer i gymnasiet et aar, havde Dyrssen
fortalt engang.
«Nei Edele. Det var stygt af mig. Jeg ber dig
omforladelse, Edele —.
Jeg kom for at spørge, om vi skulde gaa paa
koncerten iaften — du ved, kan du huske, du lovet
det engang. Og jeg har glædet mig saan.
Kysmigda, Edele — saa jeg ved, du er ikke sint —.»
•v
Det var ofte,, at Edele var bedrøvet, naar hun
havde været sammen med Alf Aagaard. Og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
