Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Men da han løftet hende op og bar hende bort
til sengen, havde hun midt i sine følelsers storm en
pinlig bevidsthed om, hvor lang og stiv hun laa paa
hans arme.
->;•
Hun havde lært at længes efter hans kjærtegn.
Efter den første tid, da det sved hende som en skam
— at hun var blit bedraget for alt det fine, deilige,
svulmende hun havde tænkt sig — den dybe, stigende
bølge af elskov, som tilsidst skulde bære hende
uimodstaaelig md i en mands arme. — Hun havde
kastet sig hen for at stoppe munden paa ham, da
han greb hende i at lyve.
Havde det saa endda hjulpet. Men han trodde
hende saavist ikke mere nu end før —.
Der var et instinkt i hende, der gjorde oprør
mod ham, noget, som havde lidt vold. — Hun tog
ham ivrig i forsvar mod det selv — han kunde ikke
være anderledes, efter de forhold, han havde levet
under, fra han var bare barn. Hun vilde intet bebreide
ham. Bare det, at han var et aar yngre end hende,
gjorde, at Edele værget sig lidenskabelig mod at skylde
paa ham.
Det skulde komme altsammen. Alt det, som
skilte dem, hver stund ikke elskoven fyldte kløften,
skulde smelte bort.
Det gik hun og drømte om, naar hun længtes
efter hans arme.
Hun flyttet fra pensionatet og leiet sig et værelse
— et stort vakkert et, og hun havde kjøbt sig hvid
lakerte kurvmøbler med lyse roser i trækket. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
