Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Skisporene fra vinteren laa i sølvblanke striber
ovenpaa den tindrende vaade sne. De smaa graa
sæterhus lyste nedover bakken, og foran dem laa
snehvide flader og skogen gyldengrøn af snebare
trær, aas efter aas, til de borteste stod mørkeblaa
mod himmelen.
«Tror De ikke, saan en østlandssæter inde i
skogen er det peneste i verden, Dyrssen?»
«Vi maa faa Edele med til høsten, Tom — til
vor sæter — ikkesandt? Saa tar vi mine smaa niecer
med ogsaa —.»
Edele begyndte at fortælle om fodturer — hun
havde gaaet over fjeldet engang, i sekstenaarsalderen,
lige ved hans jagthytte, bare med sin søster og Svea
Afzelius, kusinen. De havde næsten ikke havt penge
tilslut, levet paa kaffe og etøreskager paa skifterne.
Og havt det vidunderligt.
«De angrer ikke paa, De blev med, Dyrssen?»
«Angrer — dette her er altfor godt for en
gammel synder —.»
Han lagde armen om hendes liv et øieblik,
saa flyttet han haanden op til hendes skulder og
drog hende ned ved siden af sig:
«Se bagover nu —.»
Gyrihaugen og Ringkollen stod med hvide skaller
og grissen, svart skog mod himmelblaaet.
Dyrssen pegte hvor deres tre par ski stod med
fint krydsende linjer mod luften.
«Har De rigtig lagt merke til, for en fortryllende
ting en ski er?»
Lige mellem ham og hende stod en bitteliden
karvekaal og havde saavidt begyndt at sætte en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
