Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
stjerne af lysegrønne blade nede mellem det gamle,
brune græs. Dyrssen ståk neglen ned under den,
men hun tog om hans haand og skjøv den væk:
«Nei ikke rør den!»
De laa og hørte efter stilheden et øieblik, —
der var bare den sagte, sagte lyd af sne, der sank
puslende sammen under solstegen — en kvist etsteds
i skogen, der sprat raslende op, eftersom det var
tinet omkring den — og et hanegal uendelig fjernt
nede paa Ringerike.
Til der kom en fugl og satte sig i et rogne
bærtræ — hoppet lidt og vippet i de nøgne, blanke
grene. Saa tog den en lav, forsigtig fløitetone —
saa to-tre lange, søde, fulde, og nogen dybe, klare
slag — lettet og kastet sig skraat paa vingerne
gjennem den fugtige, silkebløde luft.
Edele havde reist sig overende — sad og holdt
pusten. Saa smilte hun ned til Dyrssen, som laa og
tittet under lueskyggen og smilte med sin store,
røde mund — det spidse, graasorte lille skjæg ståk
ret op i veiret.
«Naa koker’n,» gnelret Tom —, «fort dig, Edele
— kom med bægerne.»
De fik kaffe i fæltbægerne og Dyrssen snudde
sig, saavidt at han fik rodet frem likør og kjeks af
rypesækken.
«Sæt dig her paa jakken, Tom — blir du ikke
vaad af at ligge der paa bakken —.»
«Vaad,» sagde Tom —, «jeg har ikke været saa
vaad i buksen, siden jeg var et aar.»
«Og inat faar vi maaneskin —,» sagde Edele
jublende —, «er det ikke en mageløs paaske iaar —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
