Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
viede mætræsse kunde hun bli, aldrig andet. Som
menneske holdt han af hende, agtet hende kanske.
Som kvinde naadde hun aldrig op og blev hans lige.
Som kvinde havde hun selv degraderet sig, ødelagt
sig. Op paa den plads, der var hans hustrus, naadde
hun aldrig.
Den smule magt, hun havde over hans sanser —
hun kunde forsøge at vinde lidt af slavindens usle,
æreløse magt over sin herre — den, der vindes ved
uhæderlig list, ved høkren med sin gunst, ved
armodens økonomiske speiden og regnen ud, ved alt,
som er ydmygelse og skam. Nei.
Da var det bedre at dø nu — før hun
sank did.
For hvor skulde det ellers ende — hvor længe
kunde hendes kjærlighed nøies med det, hun havde
ret til, og det hun fik? Naar de var gifte — hun
skreg det ud en dag i hans stille stuer, at hun
elsket ham, vilde ha alt det, han ikke kunde gi, ikke
vilde gi. Og han som gav og gav, alt han kunde
gi hende — vilde det ikke være det værste hun
kunde gjøre ham. At han en dag skulde staa der
og se, at han var bundet til et menneske, der vildt
forlangte alt, han ikke havde?
Ha ham helt vilde hun. De fortvilede tyve aar,
der skilte dem, hele det liv han havde levet igjennem,
alt det, der laa brændt haardt lag paa lag over hans
væsen, vilde hun bryde op, trænge sit væsen igjennem,
md i hans hjertes hemmeligste kroge. Han maatte
ikke eie den ro, han havde kjæmpet sig til, for
hende, md i hans aller inderste vilde hun. Hun
følte det — var det ikke fordi hun vidste, hun ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
